La Finta Giardiniera

Det Kongelige Teater

I marts 2020 ændrede alting sig. Det var ikke bare en enkelt pludselig forandring, men en daglig kamp, hvor verden forsøgte at tilpasse sig COVID 19-virussen. Sammen med meget andet blev scenekunsten kastet ud i totalt kaos. Dette uhyrligt vigtige fællesskab mellem mennesker, der deler den samme oplevelse. 
 
For mig var det overraskende og fantastisk, at produktionen af La Finta Giardiniera for Operaakademiet på Den Kongelige Opera, som jeg havde forberedt i månedsvis, ikke blev aflyst. Alt virkede til at gå efter planen, men et par dage før min afrejse til København blev jeg forsynet med en liste med krav og regler, der skulle følges for at forestillingen kunne realiseres. Det var ikke muligt at have publikum i salen. Sangere skulle være mindst en meter fra hinanden, hvis de ikke sang og tre meter, hvis de gjorde. De måtte hellere ikke have fysisk kontakt og kunne ikke dele rekvisitter. Det smadrede mit koncept og med fem dage til prøvestart smed jeg det i skraldespanden. 

Vi forholdt os til anbefalingen om social distancering og nedlukning og vænnede os til digitale møder og løbende ændringer af reglerne. Udover at dykke mere ned i operaens tema om brudte relationer havde vi også et ønske om at undersøge, hvad nedlukningens isolation og den galskab og fortvivlelse, der følger med den slags, ville gøre ved mennesker. 
 
Vi ville lave en forestilling, der fungerede lige godt i et teaterrum og et digitalt univers. Vi anvendte kun det der umiddelbart var tilgængeligt af rekvisitter og scenografi, da disse produktioner har lave budgetter. Vi var helt afhængige af vores digitale mødeunivers og var det brudt ned, ville det have været katastrofalt. Bevæbnet med sangernes egne bærbare computere og deres uforbeholdne dedikation, med opfindsomheden hos produktionsholdet og med fuld tillid og vedholdenhed hos alle på Operaakademiet var det muligt at lave en forestilling.  

Det var både spændende og utrolig sjovt at lave og jeg er fuld af beundring for alle, der var en del af holdet. Jeg har en fornemmelse af, at vores opera var den første, der blev produceret med COVID 19 reglernes benspænd. Vi håber, at I vil dele vores begejstring over dette værk, som vi nød at lave.  

JOSEPH W. ALFORD 

Det Kongelige Teater

Oplev et sceneskift på La bohème

150 views 19. januar 2021

Tæppet er netop gået ned mellem 3. og 4. akt i Puccinis opera La bohème. Publikums klapsalver dør...

Se video
Det Kongelige Teater

Intet

18.159 views 10. december 2020

Intet er en rå beretning om teenagerens rejse fra barndommens tryghed og uskyld ud i tilværelsens...

Se video
Det Kongelige Teater

KGL Xtra // Henrik Goldschmidt introducerer Rosenkavaleren

697 views 1. juli 2020

Henrik Goldschmidt er oboist. Her fortælller han om musikken og oboistens rolle i 'Rosenkavaleren'.

Se video
Det Kongelige Teater

Opera for begyndere | Kapitel 1 De store følelser

2.300 views 25. maj 2020

Hør hvorfor det tager så lang tid i opera, og hvad meningen er med det hele.

Se video