Crossover koncert: Fraads & Det Kgl. Kapel

Koncert

Missede du koncerten med Fraads & Det Kgl. Kapel? Så har du nu muligheden for at opleve ’Papa kommer tæt på’ i din egen stue. Kulturmediet Soundvenue og Det Kongelige Teater præsenterer Crossover, en ambitiøs koncertrække der sætter nogle af tidens vigtigste bands sammen med musikere fra Det Kongelige Kapel i et format, der udfordrer både publikum og artister. Til crossover-koncerterne vil et udsnit af Det Kongelige Kapels musikere starte med at tage publikum med ind i deres univers med populære klassiske værker fra øverste hylde. Derefter smelter kapelmusikerne sammen med de medvirkende bands og spiller omarrangerede versioner af deres hits, før rejsen slutter i den rytmiske ende, når bandet spiller egne numre alene. Nu skal de prøve kræfter med Det Kongelige Kapel – verdens ældste orkester, der kan føre dets historiske rødder tilbage til 1448 til Trompeterkorpset ved Christian I’s hof. Orkesteret har i dag over 100 musikere tilknyttet, og til denne koncertrække er det en mindre gruppe fra kapellet, der spiller.


Credits: Fraads: Papa Erotic, David Engelbrecht
Live musikere: Eigil Pock-Steen Jørgensen, Maja Pyndt
Det Kgl. Kapels musikere: Therese Andersen, Maria Klingsholm Gillet, Alexander Øllgaard, Juliane von Hahn, Meherban Gillet.
Video: Plot Productions: Troelz Schmidt Jesper Tøffner

Det Kongelige Teater

Jeanett Albeck - Når skoven synger

2.400 views 23. september 2021

Når skoven synger er en dokumentar om kunstner og komponist Jeanett Albecks arbejde med at skabe...

Se video
Det Kongelige Teater

Takkekoncert del 5

171 views 30. juni 2021

Hør Det Kongelige Kapel dykke ned i Ravels fantasifulde klangverden, når de opfører værket Ma...

Se video
Det Kongelige Teater

Takkekoncert del 4

105 views 30. juni 2021

Hør Det Kongelige Kapel spille Richard Strauss højromantiske serenade for hele 13 blæsere, som...

Se video