Erasmus Montanus

Skuespil

Iscenesat af instruktøren Thomas Bendixen (der bl.a. stod bag de succesfulde Molière-opsætninger Misantropen og Den gerrige samt sidste sæsons teaterhit Faderen). Rollen som Erasmus Montanus spilles af Thure Lindhardt over for Søren Sætter-Lassen i rollen som Per Degn.

Den unge student Rasmus Berg vender tilbage til sin landsby efter studier i København. Han er ventet med længsel, ikke mindst af sin forlovede.

Men Rasmus er forandret. Den lærde student taler nødigt til jævne folk, han giver konstant opvisninger i sin ”disputerekunst”, og så har han ændret sit navn til det – synes han selv - klogere klingende Erasmus Montanus.

Men da den opblæste spradebasse fremsætter den påstand, at jorden er rund, bliver det for meget for landsbyens beboere. Anført af degnen rotter de sig sammen og stiller Erasmus over for et umuligt valg: Enten afsværger han sin lærdom og indrømmer, at jorden er flad som en pandekage, eller også bliver han udstødt – og mister sin elskede jomfru Lisbed.

Skrevet i 1723 er Erasmus Montanus den nådesløse fortælling om en lærd nar, der må vælge mellem fornuft og kærlighed. Komedien er blandt Holbergs mest hyldede, og er den dag i dag slående aktuel.

Scene: Skuespilhuset Store Scene
Spilleperiode: 04. sep. - 23. okt. 2014
kglteater.dk

Ballet

Det Kongelige Teaters Balletskole - En magisk hverdag

95 views 20. juni 2017

Kom med ind bag murene på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor almindelig boglig skolegang går...

Se video
Det Kongelige Teater

Gamle Scene - Så god som ny

583 views 8. juni 2017

Neonfarver og tonsvis af forgyldning. Konservator Nina Wajnman Køie brugte sidste sommer på at...

Se video
Skuespil

Røde Orm og kærligheden

5.456 views 23. maj 2017

Vikinger, sværd og magtkampe - men ingen er noget uden kærlighed! Hør Andreas Jebro, som spiller...

Se video
Køb billet