Maskarade

Opera

Hvad gemmer sig bag masken? Sandheden? Fremtiden? Kærligheden?

Ved et maskebal forelsker Leander og Leonora sig hovedkulds i hinanden. Begge bærer de masker, og hinandens navne kender de ikke, men de er sikre i deres sag: Det her er den store kærlighed. Ulykkeligvis har deres forældre allerede lagt planer for de unge menneskers fremtid, og de står ikke til at ændre. Men hverken Leander eller Leonora er villig til at opgive kærligheden uden kamp, og sammen med tjenestefolkene Henrik og Pernille sætter de en plan i værk, der skal sikre deres lykke – og minde forældrene om, hvordan det er at være ung og forelsket.

Carl Nielsens elskede Maskarade præsenteres for første gang i en kammerversion med otte sangere og tre musikere. Handlingen er rykket fra 1700-tallet til operaens eget udgivelsesår 1906, hvor Europa stod på randen af en ny tidsalder, og de gamle værdier måtte se udviklingen løbe fra sig. Fuldstændig som på Holbergs tid.

For instruktøren, den britiske Natascha Metherell, var det på én gang en spændende og nervepirrende opgave at bearbejde Maskarade om til kammerformat: For hvordan skriver man en klassiker om? Og hvordan redigerer man i et nationalklenodie som netop Maskarade? Hun satte det som et mål at skabe en forestilling, der både var underholdende og tankevækkende, lattermild og alvorsfuld.

Resultatet er en forestilling med et lyst og let udtryk, der sætter fokus på kærligheden og på spændingen mellem den unge og den ældre generation. Her er der ikke »fred på gaden«, men smilet vil med garanti blive lokket frem på alles læber.

Synges på dansk – uden overtekster.

PREMIERE: 31. juli 2015 på Copenhagen Opera Festival

Opera

La bohème (TV-spot)

1.047 views 12. oktober 2018

La bohème Vær klar til hjertebanken og våde øjenkroge, når Puccini lader violinerne spinde i den...

Se video
Køb billet
Ballet

Alice teaser 2018

3.431 views 11. oktober 2018

Alice i Eventyrland Få en forsmag på hvad der venter i balletten Alice i Eventyrland. Læs mere...

Se video
Køb billet
Skuespil

Aladdin

6.767 views 14. september 2018

Aladdin Det Kongelige Skuespil har inviteret instruktør og dramatiker Christian Lollike, der i...

Se video
Køb billet
Skuespil

Amadeus - Mød hovedrollerne

6.222 views 10. september 2018

Amadeus For Mozart kommer de geniale toner let, og han charmerer både konge, adel og smukke...

Se video
Køb billet