Saul 2024

Opera

Barrie Koskys prisbelønnede opsætning af Händels Saul er en operaoplevelse i særklasse med overdådige periodekostumer og maleriske tableauer.

Saul er nok den bedste opera, Händel aldrig skrev. På titelbladet kaldte han det et oratorium, men værket har alt, hvad man kan forvente af en sprudlende barokopera.

Händel satte musik til den gammeltestamentlige fortælling om Saul, der bliver så misundelig på den unge David, at han krakelerer og som en anden kong Lear ender i et vanvid af shakespeareske dimensioner.